Male murstensvæg? Rå murstensvæg og malet betongulv – med kalkmaling

Home»Inspiration, Kalkmaling, Tips & teknik»Male murstensvæg? Rå murstensvæg og malet betongulv – med kalkmaling

Project Description

Male murstensvæg?

Male murstensvæg? Maling af murstensvæg med kalkmaling er virkelig sjovt – sikken en forandring. Rummet blev meget lysere og hvis man vil opnå et rustikt look med kalkmaling, er en hvidvaskning, som jeg egentlig vil kalde dette projekt, vejen frem. Jeg vil her forklare dig processen omkring hele denne istandsættelse.

Her har jeg brugt en hvid kalkmaling

Hvis du ikke har en murstensvæg, så se dette indlæg som blandt andet handler om at lave en falsk murstensvæg :-) Men nu tilbage til dig som allerede har en murstensvæg, som du gerne vil have lysere, eller mørkere eller……..noget.

male murstensvæg? Sådan gør du med kalkmaling af rå murstensvæg

Afvaskning før maling af væg

Da der jo unægteligt var noget beskidt på muren, siden det har været en garage og der lige var støbt og hakket gammel beton af. Så skulle væggene altså have en vask først syntes vi. Så det var i gang med gulvskrubbe og klud :-) Hader seriøst at gøre rent…..livet er sgu for kort til den slags :-P Jeg vil jo bare i gang……..

maling af rå murstensvæg i stuen - skab den rustik væg - se her hvordan du gør.

Bland din kalkmaling med vand

Jeg blandede lige nøjagtigt så meget vand i min kalkmaling, at den var nem at smøre ud. De der mursten var altså VIRKELIG sultne – nøj det forsvandt hurtigt. Jeg ville have valgt samme fremgangsmåde, hvis jeg havde ønsket at malingen dækkede på mine mursten. Ellers bliver det simpelthen for tungt at male med det. Alternativt kunne man have brugt en primer på den rå murstensvæg, så den ikke sugede så meget af kalkmalingen – men……igen. Jeg ville bare i gang og det gik altså super fint.

Maling af rå murstensvæg indendørs

Mange spørger om de kan male en rå murstensvæg – ja sagtens. Du skal bare beslutte dig for hvilket udtryk du søger. Skal det være en rustik væg, hvid væg, skal den have en lys eller en mørk maling? Mange spørgsmål. Men siden du er på denne side og læser disse ord, går jeg ud fra du er blevet fanget af min flotte rustikke murstensvæg :-) Og at det er det rustikke look du er ude efter, Lad mig forklare dig hvad og hvordan :-)

Male murstensvæg – sådan gør du.

Som skrevet længere oppe blandede jeg vand i malingen. Til den var nem at pensle på. Så malede jeg en sektion ad gangen og tørrede af med hårdt opvredet klud. Tør lidt af malingen af igen. Du kan også kaste en håndfuld vand på væggen og lade den sidde lidt og så tørre. Vandet opløser din kalkmaling og du kan få lidt “splatter effekt”. Jeg brugte en stor pensel med fiber – de er bløde at male med frem for pensler af svinehår. Det skal være en lidt langhåret pensel for at nå helt ind i fugerne på din murstensvæg.

rustik rå murstensvæg malet med kalkmaling - hvidtet på den fede måde. Gør det selv - se her hvordan

Så kommer det til at se sådan her ud – jeg syntes den blev vildt flot Der var meget mørkt i rummet og det lysnede virkelig rummet – fantastisk hvad lidt maling på en murstensvæg kan gøre ikke ;-)

murstensvæg malet med kalkmaling. Få lysnet rummet. Mal dine mørke vægge og skab lys i rummet

Maling af beton gulve

Da jeg var færdig med murstens væggen skulle gulvene have en tur. Jeg ville have dem malet koks grå da jeg syntes det er super flot. De blev derfor også malet med kalkmaling, dog ikke fortyndet. Og derefter fik det to lag lak. Det fingerede super fint og jeg elsker det look det fik.

beton gulve malet med kalkmaling og lakeret to gange. Man kan nemt male på beton med kalkmaling, det suger godt ind og er super flot.

Har du kommentarer eller spørgsmål skal du endelig ikke holde dig tilbage :-)

Rigtig god fornøjelse med at male din murstensvæg :-)

De bedste hilsner

MilleMaj

Shoppen er LUKKET FOR SALG PT. Vi er i gang med nye tiltag og er snart på banen igen. Tak for besøget! Afbryd