Workshops

Home»Workshops

Popart kurser, kalkmaling workshops, kreative workshops, møbel maling og firma events.

Workshops – kreative workshops

Kom på fede workshops, i såvel malede møbler, som PopArt malerier – jeg lærer dig en masse som du kan gå hjem og lege med bagefter. Så er du sikret en basis viden som du kan arbejde videre ud fra. Jeg tilbyder mange forskellige workshops.

Hvor afholdes der popart kurser og kurser i møbelmaling?

Jeg Har indgået et samarbejde med Lone fra Fredericia B&B – hun har dejligt meget plads, kan lave lækker mad og du kan vælge at overnatte for kun 250 kr. Det er virkelig billigt. Tag kontakt til Lone og book et værelse hvis du vil overnatte før, efter eller under kurset :-) Det bliver lige lidt ekstra hyggeligt når man bliver om natten også :-)

Popart kurser og popart maleri

Kurser for pædagoger og kurser for lærere

Jeg har gennem årene lavet mange kurser for pædagoger og mange kurser for lærere. Både PopArt og maling af møbler, giver dig input og “know how” du kan bruge i dit arbejde med børn og unge. HUSK! Du kan få kurser betalt af din arbejdsplads – du har faktisk ret til at udvide din horisont og udvide dine kompetencer.

De forskellige kurser – Kør videre ned for beskrivelserne.

Mal dine gamle møbler med kalkmaling – lær det her

Som landets største forhandler af kalkmaling, finder jeg det vigtigt at give min ”know how” videre, til så mange som muligt. Det er DET der gir mig glæde i hverdagen. Det gør jeg dels gennem mine gratis videoer om at male gamle møbler, men også gennem workshops og via Facebook hvor jeg har en inspirationsgruppe med an masse inspiration til møbelmaling – kom glad, jeg skal nok lukke dig ind.

Kurser og workshops i kalkmaling. Lær at male møbler på den fede måde.

Hvad er kalkmaling?

Kalkmaling er egentlig ikke en kalk baseret maling. Det er en mat møbelmaling som på grund af den matte overflade, har et udtryk af at være kalket. Malingen kaldes også død mat :-) Den skal ikke forveksles med kalkmaling til udendørs brug på bondegårde og gamle bindingsværk huse :-)

Hvordan maler man gamle møbler?

På mine kreative workshops, omkring kalkmaling, viser jeg dig en masse teknikker til hvordan du kan skabe et vintage look med vintage maling. Om din stil er Fransk landstil, Vintage møbler eller udseende af antikke møbler, er lige gyldigt. Om du maler gamle svenske møbler, nyere danske møbler eller fransk antik, så kan du med denne fantastiske træmaling gør det nemt at male møbler. Malingen tørrer super hurtigt og behøver ikke 4 timer med sandpapir og tennis albue til følge, før du kan male og skabe et nyt smukt look på dine gamle møbler.

Jeg lærer dig teknikker som lag på lag, slidt look, krakelering, de forskellige møbel voks, laserende lag, collage/decoupage, stencils og tekster på møbler , gyldne overflader med meget mere…..

Jeg viser dig naturligvis de mest brugte teknikker og så skal vi lege med lidt forskelligt. Mine kurser er lange dage, så du får mest muligt ud af det – overnatning er derfor en mulighed.

Forny dine gamle ting – også de antikke ting.

Man kan male på alle mulige overflader med Vintage Paint og dermed skabe vintage looket. Tag en gammel lysestage med, en gammel spand, en lille kommode eller andet, så maler du den i slutningen af min workshop. Da vi har okay lads ved Lone kan man godt tage mindre møbler med – her mener jeg ikke mormors gamle tårnbuffet, men en lille kommode, en stol et lille vitrine skab eller andet i den dur.

Kom godt i gang med en workshop i kalkmaling.

Når du har gennemført en workshop hos mig, vil du med garanti være godt rustet til at lave de fedeste møbler, male det sejeste interiør og ikke mindst vil du kunne skabe noget der er flottere og mere gennemført end mange andre ;-)

PopArt kunst – heldags male kursus i moderne maleri.

Når du deltager i min kreative kurser og workshops, er det altid ud fra den filosofi, at der skal være tid og overskud, samt plads til alle. Derfor ønsker jeg max 10 elever på mine 2 dages kurser. Der er god plads hos Lone og det er skønt. Vi arbejder med projektor og sidder meget ned ved borde, så dem der har forskellige skavanker også kan være med.

Der er på to dages kurserne god tid til fordybelse og alle går hjem med et fedt PopArt maleri, eller flere, de selv har lavet, samt en masse ny kreativ inspiration.

kurser i akrylmaleri, popart kurser og teknikker i maleri

Maleri til stuen – skab det selv

Man behøver ikke at have gået på kunst akademi for at deltage på mine kreative workshops.  Her er der kunst for alle og alle får et lækkert maleri til stuen derhjemme – i de flotte farver de selv ønsker. Uagtet om du har prøvet at male før. Jeg guider dig gennem det hele og undervisningen er meget styret og kontrolleret, til du selv er klar til at tage kontrollen, over dit helt eget super fede popart maleri.

Hvad kan du forvente på mit PopArt male kursus?

Du kan forvente at få en masse ny inspiration. Om du er øvet eller totalt nybegynder og ikke ved en disse om at male kunst, så kan du være med her. Jeg guider og hjælper dig hele vejen igennem. PÅ mine workshops arbejder vi også en del med spraymaling – den har jeg med og vi arbejder rigtig meget med stencil til vores baggrunde. Jeg har en masse du kan bruge og jeg stiller således alt andet end akrylmaling og lærreder til rådighed. Så du kommer bare med din maling og dine lærreder under armen – så er vi i gang. Hvis du ønsker at købe materialer ved mig, kan du det for et merebeløb på 500 kr.  Kontakt mig hvis du ønsker det skal være med materialer, så du ikke skal slæbe dig en pukkel til – det gør jeg ;-)

Klik ind på PopArt-skolens facebook side og se en MASSE fede malerier fra gennemførte PopArt kurser.

Popart kurser og popart maleri

Hvad er kunst?

Ja det er et godt spørgsmål?!? For mig er det ikke så vigtigt hvad der er rigtig og forkert kunst – det er vigtigt du hygger dig imens du laver den og at du selv kan holde ud at se på dine egne kunst værker. Vi maler kun med akrylmaling og det er også det du skal tage med – samt et par lærreder. Dit lærred må ikke være større en max 80×80 cm, da der så ikke er bordplads nok til alle. Har du flere lærreder er det en god ide at medbringe dem, da der kan forekomme ventetid ved mine staffelier og ved projektor og overhead.

Maling, lærred og akrylmaling

Nu er det nemlig sådan, at du selv skal medbringe dine materialer til mine PopArt kurser. Så kender du bedst din egen akrylmaling og du kan arbejde i de farver du selv ønsker. Ønsker du at skabe noget ala Cobra kunst eller måske noget der farvemæssigt ligner et Hornslet maleri – så medbringer du bare de farver. Jeg underviser dog ikke i de to teknikker, men mine egne tekniker for akrylmaling og PopArt kunst :-)

Hvad er akrylmaling

Hvis du er ny udi at skulle skabe din egen kunst stiller du måske dig selv spørgsmålet; hvad er akrylmaling og hvordan maler man med akrylmaling? Akrylmaling er en vandbaseret maling, som kommer i forskellige kvaliteter og i forskellige priser. Det er der en grund til. Går du efter en alt for billige akrylmaling fra f. Eks tiger butik eller søstrene Grenes, så får du også hvad du betaler for. Der er ingen tvivl om at pris og kvalitet hænger sammen. Jeg bruger selv en god studie kvalitet og har ofte lidt du kan købe af på kurserne. Så medbring altid lidt kontanter da du introduceres for nye materialer under vejs.

Kvalitet og pris hænger sammen her

Akrylmaling handler meget om pigmenter og dækkeevne som jeg kunne skrive lange afhandlinger om, men det vil jeg lade være med lige her :-) Men i forhold til at male med akrylmaling er der altså en verden til forskel, på om det er en god eller en dårlig maling. Når jeg skal male motiver op bruger jeg f.eks Schmenche Fluit som er en højpigment kunstnerfarve. Den kan købes hos Creas lige her. Oplevelsen når du svinger din male pensel med en fluit er meget, som i MEGET anderledes, end med en billig maling du skal male på 2-4 gange før den dækker ordenligt – tag ikke fejl af det. Brug de flere penge på dine materialer og få en federe oplevelse når du maler og ikke mindst, et flottere maleri til stuen :-)

Billige lærreder – hvilket lærred skal jeg vælge?

Man kan sagtens øve sig på billige lærreder. Dog vil jeg ikke anbefale at bruge en masse tid på at få dit foto på lærred, hvis det så hænger og bliver skævt, eller er som sandpapir at male på. Vi arbejder med at få billeder på lærred med projektor, som så tegnes op med en Posca tusch og udfylde med maling. Hvis dit lærred er dårligt grundet vil det flå din Posca tusch i tippen, da det er som sandpapir at male på. Jeg vil derfor anbefale at du bruger lidt flere penge på ordentlige kvalitetslærreder.

Hvor finder jeg gode lærreder?

Du kan bestille gennem mig, men jeg skal have besked mindst 14 dage før, da de bliver lavet til ordre i Jylland og sendes hertil. Og de skal betales på forhånd. Hvis du selv vil bestille vil jeg anbefale at du kontakter Henrik hos Vindelev blindrammefabrik. Han laver super lærreder som er ordentligt grundet, spændt op på limtræslister og med en blanding af bomuld og polyester. Et super stærkt lærred der også hænger flot.

Pensler til akrylmaleri – hvilke skal jeg vælge.

Ang pensler, så har jeg også en masse pensler. Lige på den front vil jeg anbefale at du køber pensler i søstrene Grenes. Deres brune pensler er super gode til prisen – altså en billig pensel. Lige her må du gerne købe det billigste ;-)

PopArt male kursus og workshops i møbelmaling

· · · Fragt 39 kr. med PostNord - gratis ved køb over 500 kr. · · · Afbryd